Projektleder til mindre og mellemstore byggesager
Vil du have ansvaret for dine egne projekter og være en del af en stærk projektorganisation med dygtige kolleger og montører?
Hos Kjellerup VVS søger vi en projektleder til mindre og mellemstore byggesager inden for boligbyggeri, daginstitutioner, kontorer, industri og renovering.
Du får din egen projektportefølje og bliver en del af en professionel organisation, hvor der ikke er langt fra idé til beslutning. Vi lægger vægt på faglighed, samarbejde og frihed under ansvar, og du får stor indflydelse på dine egne projekter.
Dine arbejdsopgaver
- Styring af egne projekter fra opstart til aflevering
- Kontakt med kunder, rådgivere og entreprenører
- Ansvar for økonomi, kvalitet og fremdrift
- Planlægning af bemanding og materialer
- Deltagelse i byggemøder og projektgennemgange
Vi forestiller os, at du kan have en baggrund som:
- VVS-installatør
- VVS-tekniker
- Projektleder med erfaring fra byggebranchen
Det vigtigste er, at du tager ansvar, skaber overblik og trives med at samarbejde med både kunder, samarbejdspartnere og montører.
Derfor skal du vælge Kjellerup VVS
- Stor frihed under ansvar
- Egen projektportefølje
- Faglig sparring med erfarne kolleger
- En sund virksomhed med mange spændende projekter
- Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
- Attraktiv lønpakke efter kvalifikationer
Bliv en del af Kjellerup VVS
Hos Kjellerup VVS bliver du en del af en virksomhed med stærke værdier, dygtige medarbejdere og en kultur, hvor vi hjælper hinanden og løfter i flok. Vi har mange spændende projekter i Midtjylland og lægger stor vægt på kvalitet, ordentlighed og godt samarbejde.
Interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte projektchef Lars Thomsen på telefon 29 93 13 71.